Da RIAA tabte småkagerne


Amerikanske pladeselskaber og filmselskaber vil lege 1984
Her i Danmark er vi vant til at skue mod det store udland, når vi gerne vil have et hint om, hvordan vores verden bliver indenfor nær fremtid. Nogle gange må man dog tage sig til hovedet, og håbe på at det aldrig kommer så vidt. Eksempelvis når visse erhvervsgrupper søger en given regering om lov til, at indføre overvågning og kontrol af orwellianske proportioner. Kig dig over skulderen. RIAA og MPAA er lige i hælene på dig, og de kommer med både spyware og SWAT teams.

Vi er gerne efter lande som Kina, når det kommer til censur, og tilsidesættelse af basale borgerrettigheder. Andre lande, som eksempelvis USA, påberåber sig derimod rollen, som demokratiets, ytringsfrihedens, og borgerrettighedernes ultimative højborg. Desværre har de amerikanske pladeselskabers sammenslutning RIAA, og sammenslutningen af filmselskaber, MPAA, ikke den store lyst til at deltage i demokratiet. Det fremgår af deres seneste ønskeliste til den amerikanske regering.

De to organisationer ønsker sig en række vidtgående beføjelser for, at håndhæve deres copyright. Første punkt er muligheden for at installere spyware, som skal opsnuse ulovligt indhold, på borgernes computere. Derudover vil man have obligatorisk censurering, der skal spotte download af ulovlige filer, på alle internetforbindelser.

Et træk, der i praksis vil lade private organisationer overtage private personers private computere i deres private hjem. Nogen ville nok kalde det et tilbageslag for den private ejendomsret, og for privatlivets fred. Det bekymrer dog hverken RIAA eller MPAA, der ufortrødent langer flere krav over disken.

Man ønsker således både mulighed for, at lave undersøgelser af folks digitale enheder, herunder mp3-afspillere, USB-drev, og computere, samt et statsstøttet politikorps, til at foretage disse, samt mere hårdhændede husundersøgelser. Dermed har de amerikanske rettighedshavere sat en tyk streg under den formodning mange længe har haft; nemlig at RIAA og MPAA føler sig hævet over almindelig lovgivning, og demokratiske spilleregler.

Herhjemme ser pladebranchen ud til at besinde sig en smule. I øjeblikket forsøger man at finde gode digitale distributionskanaler. Dog uden at skele så meget til kunstnernes del af kagen. Men det betyder vel heller ikke så meget for dinosaurklubben, der udelukkende kæmper for at forlænge deres eget liv i et fremmed, og for dem ufrugtbart miljø. Det er ikke svært at forstå hvorfor danske kunstnere, som Tina Dickow og TV-2 har oprettet deres egne pladeselskaber. Alt andet er simpelthen dårlig forretning. Og det er pladeselskabernes egen skyld.

Læs de amerikanske copyrightindehaveres 23 sider lange ønskeliste her

Via Electronic Frontier Foundation

Kan du li hvad du læser?