En verden uden Flash – kommer snart 9


Flere apparater får Flash-understøttelse, men det er snart ligegyldigt
For få år siden blev de vildeste og mest radikale hjemmesider bygget i Flash. Siden er det gået ned af bakke på den front, men Flash er stadig et dominerende format på nettet. Især til videostreaming på sites, som YouTube og Vimeo. Den næste generation af HTML, det grundlæggende sprog, som hele World Wide Web er skrevet i, får nemlig langt flere muligheder end den nuværende version.

Apples eyePad har fået mange hårde ord med på vejen, og mange af dem er sandsynligvis velfortjente. Manglende understøttelse for Flash har været et af kritikernes kardinalpunkter. Og det giver da heller ikke meget mening, at lancere et apparat, der ikke understøtter et af verdens mest udbredte formater for indhold på nettet.

Og så alligevel. Flash er nemlig på vej til at miste sin position. Færre og færre hjemmesider bliver bygget i Flash. De hjemmesider, der indeholder elementer af Flash, gør det typisk for at give indholdsadgang til flere platforme samtidig.

HTML 5, som den nye generation af nettets støttepille hedder, får en massiv opgradering på hele medieindholdsarenaen. Det betyder, at man ikke behøver installere en massiv mængde plugins i sin browser, for at se medieindhold. Det betyder også, at man pludselig får langt større muligheder for, at bruge netbaserede applikationer, frem for desktopbaserede. Cloud computing får, med andre ord, langt bedre muligheder for at slå igennem.

Et rigtig godt eksempel på mulighederne i HTML 5, er Sketchpad. Et HTML-baseret tegneprogram, der fungerer stort set, som de gratis tegneprogrammer, der kommer med de fleste styresystemer. Det er naturligvis også der, den ualmindeligt fine illustration til dagens historie er lavet.

Tag en rundtur i Sketchpad, og se hvad den næste generation af nettet kommer til at byde på, og kom gerne med dit bud på, hvor den nye standard bliver vigtigst.

Kan du li hvad du læser?

9 thoughts on “En verden uden Flash – kommer snart

  • Jonas Juhler Hansen

    Sketchpad er fedt! MEN inden vi mister jordforbindelsen helt i eufori over html5, så er det jo javascript, der driver hele app’en! Tjek source og se fordelingen af javascript – og html5 tags…

    Det “eneste”, html5 gør her, er blot at give plads til, at javascript kan udfolde sig – via canvas-tagget. Så ja, Sketchpad vil formentligt ikke virke uden html5-support, men det er jo ikke html5, der laver tegneprogrammet – det er javascript.

    I øvrigt, når al guldet/koden leveres direkte til browseren, åbner det så ikke op for, at man kan “stjæle” apps med arme og ben blot ved at kopiere kildekoden? Det er man trods alt beskyttet imod med flash.

    Måske betyder html5 blot, at javascript bliver det nye flash-monster?

  • Stefan Kiehn Rosell

    Som Flashudvikler er jeg selvfølgelig forudindtaget, men det er altså vigtigt at nævne i denne sammenhæng at det vil tage LANG tid før HTML5 når samme penetration som Flash på almindelige menneskers computere. 96% af verdens internetbrugere skal skifte deres browser ud og i betragtning af hvor mange der stadig bruger IE6, sker det ikke på en formiddag.

  • Danny Sannem Kristiansen

    Jeg har pt ansvaret for udviklingen af den IT-delen på Lektier Online, en online lektiehjælpsordning, hvor en lektiehjælper og en elev kan samarbejde live online om elevens lektier via et delt digitalt whiteboard. Dette afvikles ved hjælp af Adobe Flash Collaborative Service. Jeg er ikke selv fremme på beatet med HTML 5. Derfor er jeg interesseret i at høre hvor vidt HTML 5 er i stand til at understøtte collaborativ praksis online ved hjælp at fx en videreudvikling af programmer som Sketchpad.

  • Thomas Wittenburg

    @eyePad – iKnow – jeg er bare ikke specielt imponeret over navngivningen 😉

    @Flash vs javascript – havde jeg faktisk ikke luret. Det sætter jo tingene i et noget andet lys. Så afhænger det jo pludselig af, hvilken lejr, der bliver bedst til at optimere applikationerne.

    @IE6 – folk der kører IE6 burde tvinges til at opgradere. Virksomheder, der kører IE6 burde fyre deres it-ansvarlige. Det kan simpelthen ikke passe, at man i 2010 stadig skal trækkes med det l**t.

  • Boye

    At det tager knap 9 år før IE6 er nede på 5% fortæller jo lidt om hvor umuligt en opgave det er for HTML5 at slå igennem.
    Og når det endelig sker, tror jeg stadig ikke på at det vil være en reel afløser for Flash, som man må formode er kommet et par skridt videre til den tid.

    Jeg håber virkelig at HTML5 slår i gennem specielt på videodelen, for at få et fælles format uden om flash, men jeg kan ikke se hvorfor det skulle aflive flash som sådan. Det kan stadig ikke livestreame, det kan (så vidt jeg ved) heller ikke lave greenscreen og du kan ikke lave en video som f.eks. tackfilm.se med HTML5

  • Danila Mouzytchenko

    Meget fin artikel, men der mangler lidt dybde. I forhold til Adobe og Apple problematikken. Åbenbart har der været crash issues med Flash player på Apples Safari browser, så for at sikre at deres kunder ikke får den dårlige oplevelse med Flash, har de haft et valg mellem at udvikle deres egen Flash player eller lade være med at understøtte det, på iPhone og nu på iPad. En anden issue er at Apple vil gerne udvikle Safari til at have 64-bit kerne og da Flash player er kun udviklet som 32-bit version, så er de nødsaget til at bremse udviklingen. Måske har de den nye browser i 64-bit versionen på deres opkommende iPad. Ifølge Apple er Adobe for langsomme med udvikling af Flash Player som møder specifikationer og krav fra Apple. Apple understøtter den nye html5 standard, men der allerede nu har været nogle eksempler på at nogle maskiner crashede da de skulle afvikle de nye javascript koder fra diverse html5 test sider.
    Adobe lover at udvikle den nye Flash Player i løbet af 2010 som vil ikke kunne crashe en maskine og som skal kunne bruges af Apple. Vi må se hvad det bliver til.

    I forhold til Flash vs. html5. Flash community er meget betaget af problemstillingen og er meget imod den udvikling. Html5 giver mulighed for en række spændende features men kan overhoved ikke erstatte det som Flash kan på nuværende tidspunkt og håber på at flash vil forsat udvikle sig, html5 burde ikke sætte stopper for det. Lige som SWFobject er blevet en naturlig måde at implementere flash på, burde flash bruge mere og mere de muligheder javascript giver.

    Som flere har nævnt vil IE også spille en kæmpe rolle i nedbræmsning af udviklingen af html5, da den er altid langsommere. Om det bliver IE’s død er der ikke nogen der udtaler sig om, men at den vil sætte klods om benet for html5 er den overordnede konklusion fra de fleste blogs jeg har være igennem.

    Generelt er det meget spændende hvilken drejning situationen vil tage i løbet af 2010, men helt sikkert er det, at vi skal være i stand til at adaptere os til hvilken som helst drejning :), i den sidste ende handler det jo bare om det er den ene eller det andet programmeringssprog, kreativiteten skal nok være der. Det bedste vil være at man vil have alle redskaber, så man kan vælge frit om at sammensætte de teknologier sammen som passer bedst til kundernes behov og forespørgsler. Vi tror i hver fald ikke på at Flash dør, da det kræver mindst html6 for at slå det ihjel, og den kommer ikke lige i foreløbigt. Vi ser hvad der sker! 🙂

    Nogle kilder til dem der vil grave dybbere:
    http://richardleggett.co.uk/blog/index.php/2010/02/01/the-world-is-moving-to-html5
    http://www.wired.com/epicenter/2010/01/googles-dont-be-evil-mantra-is-bullshit-adobe-is-lazy-apples-steve-jobs/
    http://daringfireball.net/2010/01/apple_adobe_flash
    http://blog.onebyonedesign.com/?p=421

    Her er flere spændende forsøg med html5:
    http://www.chromeexperiments.com/

Comments are closed.