Fremtiden er førerløs 1


Nyt trafiksystem kommunikerer løbende med bilen, og reducerer ulykker


Johnny Cab, du husker måske taxaen på Mars fra filmen Total Recall, hvis fører er en computer (robot?) med taxakasket. Eksemplerne på førerløse biler er utallige i filmens verden. I virkelighedens verden er vi ikke helt med endnu, men det amerikanske forsvars forskningsorgan DARPA afholder hvert år en konkurrence for selvkørende biler. I Japan er man netop nu i gang med at teste systemer, der skal afværge kollisioner, og sikre hensigtsmæssig kørsel.

Intelligent Transportation System, hedder systemet, der i løbet af et par år skal gøre de japanske gader mere sikre for både fodgængere og bilister. Udgangspunktet er, at så mange processer som muligt skal automatiseres under kørsel. Derfor har man installeret en række sensorer og computersystemer i omkring 30 forskellige biler.

Blandt funktionerne i systemet finder man kollisionssikring, sensorer, der sikrer at man standser for rødt lys, og kameraer, som holder øje med vejskiltene og tilpasser kørslen derefter. En funktion, som mange danske bilister også kunne bruge, er varsling for udrykningskøretøjer. Hvis en ambulance er på vej i samme retning som dig, bliver du varslet i god tid, og kan køre ind til siden.

Systemet er blevet testet ved hjælp af tre eksisterende systemer, der hver især kan dele af det man ønsker af ITS. Indtil videre er det foregået på lukkede baner, men nogle i funktionerne er allerede installeret på vejene omkring Tokyo.

Testbilerne tæller alt fra Mazda til Mercedes, så der er god grund til at antage at lignende systemer er på vej til Europa inden for en overskuelig fremtid. Indtil bilerne kører selv, må man dog forsøge at klare sig på bedste vis.

Tech-On

Kan du li hvad du læser?

One thought on “Fremtiden er førerløs

  • søren nøhr

    Det er på vej.HJar faktisk her i januar måned prøvekørt en Mercedes E-Klasse over flere hundrede kilometer. Den genkender og aflæser hastighedsbegrænsningsskiltene via kamera. Begræsningen vises på speedometeret. Den bremser også bilen helt hvis ikke føreren selv gør det når en forankørende bil bremser op. Kameraerne holder ogaå øje med vejbanestriberne. Hvis man oversider dem – vele at mærke uden at have drejet aktivt selv – advares man om at man er upomærksom. Der bar en del andre omverdensregistrerende mekaniamer i bilen. Min pointe er, at det ikke længere blot er forsøg. Bilen introduceres en gang i april.

Comments are closed.