Fremtidens skove bliver bombet på plads 5


Klyngebomber kan måske bruges til andet end død og ødelæggelse


Kun meget få stater, har ikke allerede forbudt klyngebomber. Grunden er, at de er lige så farlige som landminer. Det er nemlig sjældent at alle de små bomber i klyngen eksploderer som de skal. På den måde er der normalt ikke meget liv og glæde at spore, når snakken falder på klyngebomber. En ny type kan dog være på vej. Og i stedet for at ødelægge, bringer den liv. Seedbomb, som konceptet er døbt, er udtænkt for at genoprette skovområder, der er blevet lagt øde.

Især i lande som Brasilien, er overdreven skovhugst et stort problem. Det i sig selv ville ikke være det store problem, hvis bare skovhuggerne sørgede for at plante nye træer. Men da det sjældent sker i samme omfang, som på vores breddegrader, er det måske ikke så tosset med en omgang nødhjælp.

Konceptet er ret simpelt. Et bombefly lastet med frø-bomber, kaster dem ud over et skovløst område. Bomberne består af kapsler med kunstig jord og frø. Når frøet vokser begynder det at ånde. Den fugt, der opbygges inden i kapslen, får den til at nedbryde over tid. Kapslerne vil kunne bruges både i skov- og ørkenområder.

Ideen er undfanget af de koreanske designere Hwang Jin wook, Jeon You ho, Han Kuk il og Kim Ji myung. Inspirationen kom fra den amerikanske pilot Gale Halvorsen. Under 2. Verdenskrig kastede han slik ned over Berlin, for at sprede lidt håb blandt børnene i byen. På samme måde håber koreanerne, at give håb til verdens indbyggere.

Så bliver det spændende at se folk i hovedet, når bombeflyene åbner lugerne…

Flere billeder efter klippet

Yankodesign

Kan du li hvad du læser?

5 thoughts on “Fremtidens skove bliver bombet på plads

  • Erik Nørgaard

    Dette er en fra starten dødfødt ide. Når man har som det hedder afdrevet et område kommer der vækster igen på arealet; men det er som regel ikke dem der groede der før men planter efter frø der kan have ligget, – for enkelte arters vedkommende i masser af år og ventet på at der skulle blive hul i skoven så de kunne gro op. Problemet er derfor ikke at der ikke kommer ny skov med tiden. Det gør der med suvigelig sikkerhed. Det bliver blot ikke en skov der ser ud som vi ønsker.At kaste frø ud sådan et sted svarer nogenlunde til at så gulerødder i en granskov. De kommer simpelthen ikke op. Skal der rettes op på skaden så skal frøene i planteskole og senere plantes ud men så er det dyrt og arbejdskrævende.
    Så for nylig nogle tumber der kastede kokosnødder ud på en lav sandet ø for at starte en bevoksning der. De havde det sjovt med alle deres dyre helikoptere og lige så dyre uddannelser; men det lykkedes ikke. Havde der kunnet gro kokospalmer der ville det slet ikke have været nødvendigt at gøre forsøget. For så havde de allerede vokset der i mange år.

  • Erik Nørgaard

    Dette er en fra starten dødfødt ide. Når man har, som det hedder, afdrevet et område, kommer der vækster igen på arealet; men det er som regel ikke dem, der groede der før; men planter efter frø der kan have ligget, – for enkelte arters vedkommende, – i masser af år og ventet på, at der skulle blive hul i skovens tag, så de kunne gro op.
    Problemet er derfor ikke, at der ikke kommer ny skov med tiden. Det gør der med usvigelig sikkerhed. Det bliver blot ikke en skov, der ser ud, som vi ønsker.
    At kaste frø ud sådan et sted svarer nogenlunde til, at så gulerødder i en granskov.
    De kommer simpelthen ikke op.
    Skal der rettes op på skaden, så skal frøene i planteskole og senere plantes ud som små planter; men så er det dyrt og arbejdskrævende.
    Så for nylig nogle tumber, der kastede kokosnødder ud på en lav sandet ø for at starte en bevoksning der. De havde det sjovt med alle deres dyre helikoptere og lige så dyre uddannelser; men det lykkedes ikke. Havde der kunnet gro kokospalmer der, ville det slet ikke have været nødvendigt at gøre forsøget. For så havde de allerede vokset der i mange år.

  • Jonas Uhd

    Kære Erik Nørgaard

    Jeg forstår dine argumenter og ser sammenhængen.

    Men i de pågældende lande, hvor disse problemer eksisterer, er der ekstreme vejrforhold for ikke at påpege orkaner, tornadoer, monsun (skybrud) m. m.. Du siger, at de frø i skovbunden, som har ventet i lang tid på at komme til deres ret, nu vil vokse og udrydde alle former for muligheder, der virkeliggører en ny forplantning via disse nye “Seed-Bombs”. Dette er til dels ukorrekt. For det første, som vi kan se på illustrationen, er frøene i “Frø-Bomberne” beskyttet af en opløselig kapsel, der beskytter træet, indtil den har udviklet en vis rod og størrelse. Derfor vil de have en stor mulighed for at kunne overleve de i forvejen nye, mere dominerende, træernes udbredelse. Dvs. træerne vi skyder ud i bomber, vil til dels overleve, samt træfrøene, der er i jorden i forvejen, også vil overleve. Dette er positivt, da der nu opstår en blandningsskov, der vil kunne modstå de omtalte orkaner, tornadoer, monsuner m. m.. Dette er et dokumenteret faktum, der bliver anvendt eksempelvis i danske plantager Danmark rundt.

  • Erik Nørgaard

    Til Jonas Uhd
    Mange er bevidste om, at man skal arbejde med naturen i stedet for at arbejde imod. Stadigvæk er det sådan, at hvis man tæppebomber en eksempelvis næsten hugstmoden rødgranbevoksning med frø af planter, der ikke passer til jordbunden og boniteten, så sker der ingenting; men daler der et frø af sitka eller omorika ned mellem rødgranerne, så har det rigtig gode muligheder for at slå an, simpelthen fordi de ligner hinanden så meget. Er det en spredt bøgebevoksning har eksempelvis ædelgranfrø gode muligheder for at slå an. Dette her er ældgammel viden og det er det, der er kærnen i mit indlæg: Så eller plant det, der passer til jorden. Så opnår man 99,9 procents succes. Som vist må siges at være “godt nok”.

Comments are closed.