Google søgning sender mand i fængsel 3


Browserhistorik og autofuldførelse var dårlig cocktail for spritbilist


En domstol i Californien har, for få dage siden, stadfæstet en dom over en flugtbilist, der i 2005 påkørte en 55-årig kvinde. I dommen blev der, iblandt en meget tung bevisbyrde, lagt vægt på flere Google søgninger, som flugtbilisten havde foretaget i dagene efter påkørslen.

Kvinden døde af sine kvæstelser, og Lee Harbert, som den alkoholpåvirkede chauffør hedder, kørte hjem og googlede blandt andet udtrykket “hit-and-run”. Det skulle vise sig at være en skidt idæ. Lee Harbert havde i forvejen flere domme for at køre bil i spirituspåvirket tilstand. Da politiets efterforskning førte dem til hans hoveddør var beviserne allerede overvældende.

Det eneste politiet manglede, var bevis for at Lee Harbert rent faktisk vidste, at det var en kvinde han havde kørt ned, og ikke et rådyr, som han påstod. Derfor ransagede man huset, og deriblandt naturligvis synderens computer. Flere søgninger (inklusiv den ovennævnte) pegede på, at gerningsmanden rent faktisk vidste, at det var et menneske han havde ramt.

Historien ovenfor er ikke unik. I løbet af de senere år, er der i flere retssager i USA blevet anvendt internetsøgninger som beviser. Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om data udelukkende fra den dømtes egen computer, og ikke fra Google, eller en tredje part.

Moraler er der masser af i historien. En af dem er, at når det kommer til datasikkerhed så kan du, hvad enten du er lovlydig eller ej, ikke være sikker på, at oplysninger om dig, og din færden på nettet, er bare tilnærmelsesvis private – med mindre du gør noget aktivt for det. (En anden er, at du ikke skal køre folk ned…)

CNet

Kan du li hvad du læser?

3 thoughts on “Google søgning sender mand i fængsel

  • Aage R. Kristensen

    Hej- og hvorfor er jeres sider “broderet” med : – – og – er-??? jeg kører IE 8 og forresten når jeg klikkede på ” Andre store opdagelser ” blev jeg smidt til en vistnok religiøst baseret side fra et Mercy Hospital i vistnok Penesylvania USA — hvorfor nu det ? ellers godt tilfreds med jeres nye layout –

  • Thomas Wittenburg

    Hej Aage. De underlige tegn er et resultat af en serveropdatering, der gik galt. Vi har desværre ikke fået fikset alle indlæg endnu, men tager dem som de kommer.

    //Thomas

Comments are closed.