Guitarforstærker med indbygget pc 1


Englændere gør hjemmestudiet langt nemmere at gå til
Amatørmusikere har længe haft muligheden for at lave fede optagelser i hjemmestudiet. Desværre kan det være svært at finde lige præcis den kombination af soft- og hardware, der gør det rigtig nemt at indspille de fede riffs. Markedet er nemlig stort, og det kræver både computer og eksternt studielydkort at komme i gang. Det vil britiske Orange Amplifiers lave om på.

Ved året Musikmesse i Frankfurt, Tyskland, præsenterede Orange Amps den første udgave af deres nye hjemmestudieværktøj. Der er tale om en lille øveforstærker, med indbygget pc. Alt der skal bruges til indspilning, er således bygget ind i samme kabinet. Det giver en uhørt kort forsinkelse på signalet, helt ned til et enkelt millisekund.

Orange får også specialudviklet softwaren, der skal gøre det muligt, at få selv det mest forkølede forsøg på, at efterligne guitarkonger som Slash og Jimi Hendrix, til at lyde som et tolvmandsorkester. Ikke at lyden af Hendrix fordrer godt udstyr… Nærmest tværtimod. Men det er en anden historie.

Der er ikke mange oplysninger om specifikationerne endnu. Der er dog tale om en fuldblods pc. Det betyder dedikeret grafikkort til gamerne, wifi, og et væld af tilslutningsmuligheder. Der er ingen oplysninger om processor, mængden af ram eller lignende. Højttaleren er i øvrigt ikke en forstærkerhøjttaler, men en hi-fi højttaler, som gerne skulle kunne spille teenageværelset op.

Herligheden skulle være på gaden til efteråret. Der er tilsyneladende stadig en del arbejde med softwaren, så man må væbne sig med tålmodighed. Indtil da kan man nyde lidt god tråd herunder.

Premier Guitar via Engadget

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=gZoJyN5soDY[/youtube] [youtube]http://www.youtube.com/watch?v=HDoKyzHzP14[/youtube] [youtube]http://www.youtube.com/watch?v=RU1uwBNSCF0[/youtube] [youtube]http://www.youtube.com/watch?v=sOwFkTGndGk[/youtube]
Kan du li hvad du læser?

One thought on “Guitarforstærker med indbygget pc

Comments are closed.