Internetradioen med levende billeder 4


Nyt YouTube-site tilføjer en ekstra dimension til festen

Lige nu vokser en hel generation op med et forskruet forhold til musikkvalitet. Det handler ikke om talentløs plasticpop, siliconelæber, opdullede teenagepiger, eller indholdsløse tekster. Det handler om decideret lydkvalitet. Efter mp3-formatets indtog i slutningen af halvfemserne, er vi gået fra et fyldigt analogt format, i form af LP-pladen, over et acceptabelt digitalt format – cd’en – til konstant ringere lydkvalitet på det digitale musikmarked.

Det er gået så vidt, at mange unge ikke engang piratkopierer deres musik lænagere. I stedet hører de musik direkte fra YouTube. Resultatet er i mange tilfælde direkte ulideligt, at høre på, og det er ikke altid Britneys egen skyld. Når man komprimerer musik, og billeder for den sags skyld, mister man en del nuancer. Mp3-formatet har eksempelvis et stort tab af lydkvalitet, ved komprimering. Det samme gælder lyd og billede på YouTube-videoer.

Som reaktion på copyrightproblemer, såvel som kvalitetsproblemer, lancerede YouTube sidste år Vevo. Vevo er en service, der finder copyrightbeskyttet musik på hjemmesiden, sanktioneret af kunstnere og pladeselskaber. Deres seneste påfund tager idéen et skridt videre.

YouTube Disco. Det lugter lidt af fest, og der er i høj grad lagt op til fest på den nye hjemmeside. Disco står for discovery, og det er netop formålet; At gå på opdagelse blandt kunstnere. Man kan naturligvis lave sin egen playliste, men der er også mulighed for autogenererede lister, som laves på baggrund af dine egne præferencer.

En søgning på KISS, samt et klik på valget Mix Tape, præsenterer eksempelvis seeren for navne som Ted Nugent, Rainbow, Aerosmith og AC/DC. Udover Navnkundige KISS, naturligvis.

Disco’s store fordel er, at den automatisk finder de bedste versioner af numrene på YouTube. Desværre er der ikke lavet specielt indhold til siden. Gamle videoer, der ikke er lagt ind under Vevo brandet, lider derfor oftest stadig under tarvelig kvalitet. En anden fordel er, at man ikke selv behøver at liste de sange op, som man gerne vil se/høre.

Et oplagt valg for dem, der virkelig gerne vil have billeder på musikken til festen. Under alle omstændigheder får YouTube generationen nu et lidt bedre forhold til lydkvalitet. Det betyder dog nok stadig ikke, at de kan høre hvad deres forældre siger.

YouTube Disco – Tak til Søren for tippet

Kan du li hvad du læser?

4 thoughts on “Internetradioen med levende billeder

  • Thomas Wittenburg

    Jeg er også en stor fan af Grooveshark! Pt. har jeg eksempelvis gang i en liste over rock og metal man må og skal høre før man dør. Muligheden for at dele den slags er virkelig fed.

  • Bjarke Svendsen

    Jeg tilslutter mig koret af Groovesharkfanatikere. Alle de folk, der ærges over, at de ikke kan bruge Spotify i Danmark, kan da som en start hygge sig med Grooveshark.

Comments are closed.