Lås døren op med bank


Dit eget hemmelige signal åbner døre


I de gode gamle dage, dengang i børnehaven og folkeskolen, hvor man havde hemmelige klubber, havde man naturligvis et hemmeligt signal for at blive lukket ind i hulen. Senere stifter mange bekendtskab med forsvarets officielle døråbner; Am-sterdam. Tre bank, et for hver stavelse i ordet, med en lille pause mellem første og andet bank. Nu kan du få en lås, der reagerer på dit helt specielle bankesignal.

Det er naturligvis et selvbyggerprojekt. En mikrofon opfanger lyden af dit bank. Lyden behandles derefter af en simpel mikroprocessor, som efterfølgende afspiller rytmen af dit bank ved hjælp af to lysdioder. Hele herligheden er sat fast til døren med sugekopper.

I disse sikkerhedsfokuserede/overvågningsparanoide tider, er det nok begrænset, hvad man tør overlade til en mekanisme, der kan snydes så nemt, som bankedetektoren. Derfor er der nok mere tale om en anordning, der kan anvendes for sjov, end noget man ville montere på hoveddøren.

Skulle man have lyst til, at lave sin egen bankedetektor ligger instruktionerne naturligvis på nettet. Projektet er baseret på open source hardwareplatformen Arduino, og småting, som bagmanden, Steve Hoefer, havde liggende i sit værksted. Dertil en smule loddefærdighed, og vupti – en “sikkerheds”-anordning på plads.

Man skal nok ikke forvente at se lignende apparater på butikshylderne fremover. Men som hobbyprojekt, og for at lære lidt om elektronik, er det genialt. Skulle nogen sidde derud og få blod på tanden, vil vi naturligvis meget gerne se billeder af jeres projekter.

Instruktionsvideo efter klippet

Made via TechEBlog

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=zE5PGeh2K9k[/youtube]

Kan du li hvad du læser?