Mød verdens første syntetiske organisme


Amerikanere viser at Nietzsche meget vel kunne have ret
“Gud er død”. Det er måske et af filosofiens bedste kendte citater, og evig genstand for debat mellem religiøse og ateister. Hvis evnen til at give liv er Guds alene, så skulle det sidste søm snart være slået i den himmelske ligkiste. Lægekundskaben har altid handlet om at redde liv og lemmer. I takt med at videnskaben har bevæget sig frem ad, har ønsket ikke bare at redde liv, men ligefrem at skabe det fået en større plads. Men det betyder ikke nødvendigvis, at dr. Frankenstein bor på fødegangen.

Som med alt andet skal man starte i det små. Man gå ikke bare ud og laver en syntetisk hund på tredjedagen. Så hurtig har ingen været siden Det Gamle Testamente. Gennembruddet på det amerikanske J. Craig Venter Institute er i mikroskopisk skala. Faktisk helt ned på celleniveau.

Der er tale om verdens første selvkopierende syntetiske bakteriecelle. Den lyder det mundrette navn Mycoplasma mycoide JCVI-syn1.0. Ved hjælp af computere har man designet et kunstigt genom, der efterfølgende er blevet kemisk fremstillet, og indsat i en værtscelle. Herefter har cellen lavet en kopi af sig selv, styret af det kunstige genom.

Indtil videre er der ikke nogen praktisk brug for syntetiske celler, men perspektiverne inden for medicinsk biologisk anvendelse er enorme. På meget lang sigt, er syntetiske celler et middel til at fremstille reservedele til kroppen. På kortere sigt kan cellerne bruges i produktionen af vacciner. Umiddelbart er det dog biologien, og især miljøet, der kan høste gevinsterne.

Eftersom syntetiske celler kan fremstilles efter behov, og med lige netop de egenskaber man har brug for, kan man lave effektive oprydningsmikrober. Det kunne være bakterier, der omdanner kraftværkers udledninger af CO2 til andre uskadelige stoffer. Oprydning efter oliespild kunne også være en eftertragtet brugsmodel. Måske BP er villig til at investere…

Science via Gizmag

Kan du li hvad du læser?