Når gamle medier misforstår nye – del 2 7


LabConfidential kigger endnu engang de gamle over skulderen


Det er ikke nemt at drive en moderne medievirksomhed. Der er konstant nye ting og begreber at forholde sig til. Før internettet var medieverdenen mere simpel. Aviser, blade og tv kørte derudaf i helt faste rammer, og der var stadig penge i både abonnementer og reklamer. I dag må giganterne se til fra sidelinjen, mens internetopkomlingene løber med æren for breaking news. LabConfidential kigger igen i dag på, hvordan de gamle medier forsøger at bruge Twitter og blogs.

CNN deltog for et stykke tid siden i et kapløb mod skuespilleren Ashton Kutcher. Konkurrencen handlede om hvem, der først fik en million (for)følgere på Twitter. Det lille mediestunt gav en masse god omtalte for CNN’s twitterprofil, men der var en lille hage. Profilen var nemlig ikke CNN’s egen. En hurtig forhandling sikrede dog nyhedsmastodonten kontoen, og dens originale indehaver et job som CNN’s rådgiver indenfor sociale medier. Frækhed betaler sig altså. CNN Breaking News har knap to millioner følgesvende. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at det gik helt godt for nyhedsnetværket. Desværre hænger det ikke sådan sammen. Mange af deres twitterfeeds indeholder nemlig brudte links. Dermed mister mediet stort set al den værdi det har.

Twitters værdi i det hele taget kan naturligvis diskuteres. Et af de store problemer – som de seneste uroligheder i Iran især har udstillet – er, at tjenesten er grobund for massiv rygtespredning. Der er ingen kvalitetskontrol. Det kræver en massiv indsats, at dechifrere informationsmængden. Og det gør det ikke lettere, at tusindvis af velmenende slack-tivister, verden over, hjælper med at oversvømme informationsstrømmen. Her kunne journalisternes indre sporhund med fordel bruges til noget konstruktivt. Desværre har moderne journalister åbenbart for travlt med at kopiere Ritzau telegrammer.

For at komme med på beatet, har mange danske aviser inddraget blogs som en del af hverdagen. Blandt de første var gratisavisen Urban, der trods alt er født ud af en tidsalder, som er noget anderledes, end da JP og Politiken kom til verden. Urban hev simpelthen blogindlæg fra deres læsere ind i avisen. Og skal man tro historien om Spacemermaid-bloggeren, Charlotte Heje Haase, så var det en ganske god ide. Charlotte blev nemlig senere ansat som klummeskribent og redaktør.

Men også mere hardcore politisk blogging har fundet vej til de trykte spalter og avisernes hjemmesider. Et godt eksempel på at bloggere overtager journalisternes job, finder man på Washington Posts hjemmeside. Her har Dan Froomkin de seneste år svinget pisken over det Hvide Hus, som journalister ellers har haft en del berøringsangst med de senere år. Froomkin er nu blevet fyret, netop fordi han påpegede avisens ukritiske tilgang til spørgsmål om regeringen.

Netop den fremfærd kan blive den endelig grund til, at de gamle mediehuse falder sammen. Når man ikke længere tør gå kritisk til magthaverne, så mister man troværdighed og relevans i læsernes øjne. Den form for ublu kommunikation, der finder sted på sociale netværk, er netop kernen i problemet. Folk siger nemlig tingene, som de selv gerne vil høre dem. Og så længe aviserne kalder en møggreb for en blomstervender, sidder de nye medier med det længste strå.

Tak til Poul-Henning Kamp og Jesper Lund Stocholm for inspiration til dagens artikel.

Kan du li hvad du læser?

7 thoughts on “Når gamle medier misforstår nye – del 2

  • Pernille Tranberg

    Kære Thomas
    Jeg forstår ikke, hvad budskabet er i din artikel. Er det at gamle medier er idioter og at nye medier er fede, selv om de ikke altid er til at stole på. Eller er at det gamle medier skal tage sig sammen og være mere til stede på din nye medier for at øge troværdigheden. Eller at bloggere, der ikke er journalister er federe end journalister?
    Mvh Pernille

  • Thomas Wittenburg

    Hej Pernille

    Historien skal ses i sammenhæng med den første del: Når gamle medier misforstår nye – http://www.labconfidential.dk/index.php/nar-gamle-medier-misforstar-nye/

    Budskabet er, at gamle medier skal tage de nye seriøst. Det handler jo dybest set om, at anvende de nye medier til egen fordel.
    Samtidig er der en masse larm i nye (sociale)medier, og der kan aviser og andre traditionelle nyhedsmedier med fordel bruge nogle ressourcer på, at rydde ud i skidt og løse rygter.

    Hvorvidt man vil være til stede på de nye medier, må jo være op til redaktionerne. Men hvis man ikke er med, mister man vel et eller andet sted retten til at græde offentligt, når bladkrisen kradser.

    Bloggere er ikke nødvendigvis federe end journalister. Men de er sjældent underlagt de samme redaktionelle restriktioner. Med andre ord skal uafhængige bloggere ikke tage hensyn til, om Berlingskes/JP’s/WaPo’s chefredaktør ligger i ske med Lars Løkke, eller sidder til højbords med Dronningen.

    Pointen er, at så længe fokus er på breaking news, så er aviserne bagud. Så kan det jo være man enten skal springe på vognen, eller flytte fokus.

    Kast eventuelt også et blik på Poul-Henning Kamps blog på ing.dk: http://ing.dk/artikel/99646-bremsedoktor-fyret

    Venlig hilsen
    Thomas

  • Pernille Tranberg

    Tak for dit svar. Nu har jeg selv været ansat 4 mrd på gamle medier, der også har mange nye medier og som virkeligt tager nye medier seriøst og deltager. Jeg kunne godt tænke mig eksempler på gamle medier, der ikke tager nye medier seriøst. Det er da røvspændende alt det, der sker på de nye medier.
    Det, som er en virkelig spændende diskussion er netop, at ‘den gammeldags presse’ har nogle presseetiske regler som faktisk beskytter kilderne og som er lovfæstede under Medieansvarloven. Med andre ord påtager medier, der hører under Medieansvarsloven og respekterer de presseetiske regler, et ansvar for, at det man skriver/blogger/webcaster er til at stole på. Det er kildebeskyttelse, og det er til stor gavn for både dig og mig. Og DET er forskellen. Og om vi skal opgive det eller lempe på det er en superrelevant debat.
    mvh pernille
    Jeg er personligt ret vild med The Daily Show, men lige den med New York Times var ikke specielt fed. NYT laver gedigen troværdig jouranlistik. Avisen har en kæmpe publicistisk tradition men har bare ikke været særlig god til at tjene penge. Det kan du selvfølgelig vælge at latterliggøre. Men efter min mening bør læserne, der i årevis har fået stoffet gratis, være dybt taknemmelige over fremfor at håne avisen

  • Thomas Wittenburg

    Jeg er helt eng i, at kildebeskyttelse er centralt for journalistik.
    Problemet er, at internettet flyder over med så meget spam, falske rygter, fejlagtige historier og lignende, at kildebeskyttelsen svækker troværdigheden. Det er især slemt inden for tech-news, hvor man virkelig skal passe på, før man bringer noget, og samtidig slår det op som sandhed. Men vi ser det jo også netop nu i Iran, hvor rygterne får frit løb, fordi journalisterne ikke kan få lov at arbejde i landet.
    Bloggere, der lever af deres formidling kan jo i øvrigt lige så vel være afhængige af kildebeskyttelse.

    Så kildebeskyttelsen og de presseetiske regler, synes jeg ikke nødvendigvis har den store relevans i denne diskussion, selvom jeg sagtens kan se hvor du vil hen med det.

    Debatten handler dybest set om det, du henviser til med the Daily Show og NYT – nemlig hvordan aviserne skal tjene penge i en medieverden, der har forandret sig uhyggeligt meget i løbet af 15 år.

    Hvis vi lige skal hive Twitter ind i debatten igen, så havde CNN en episode, hvor otte ud af ti tweets i streg indeholdte døde links. Det er useriøst. I Danmark vil DR eksempelvis gerne med på bølgen, og kører en såkaldt betatest (hvilket er et andet udtryk for: “vi ved ikke helt om vi vil satse her, så vi starter med en halvhjertet indsats). Den betatest har serveret mindst ti tweets idag, hvor æ, ø og å var erstattet med spørgsmålstegn: http://twitter.com/drdkbrk. I øvrigt opdaterer DR’s twittertjenestejævnligt med den samme nyhed flere gange dagligt – det er heller ikke seriøst, men vi har en tendens til at tilgive det, fordi det jo netop er en beta… *SUK* Men nok om mit Twitter-brok, og tilbage på sporet.

    Aviserne tjener ikke (anstændige) penge på deres online-dele. Hvorfor?
    Jeg har et par bud.
    Annoncer. Man har i mange år lavet gode penge på at sælge avis annoncer. På netteter annoncemarkedet meget større, da alle jo pludselig kan smække et banner op, og hive en skilling hjem. Det presser priserne, og så ryger indtjeningen på et medie, der ellers ikke har nogen indkomst. Det siger sig, at annoncepengene findes der, hvor brugerne kommer mest. Hvilket leder mig til det næste punkt.
    Indhold. For at lokke læsere til, som genererer annoncekroner, skal man have indhold, som brugerne vil komme efter. Og ikke mindst: komme tilbage efter! Nettet er en usandsynligt hård markedsplads, og er man ikke konstant opdateret, så shopper brugerne etandet sted. Derfor er der mange sites, der har succes med målrettet indhold. Indenfor mit eget felt gælder det eksempelvis Boing Boing Gadgets, Gizmodo, og Engadget.
    Når det gælder nyheder generelt, det svært at målrette. Derfor prøver man naturligvis at fokusere på at lave temaserier og lignende. Det er super godt til baggrund, og kommer ofte langt videre omkring stoffet, end nogen blog. Men det virker bare ikke som om der kommer mange læsere af den grund?
    De fleste online nyhedslæsere går efter det hurtige overblik, og fordyber sig – måske – i nogle få emner.

    Internettet har flyttet vanerne. Folk bruger ikke hele formiddagen på at pløje gennem søndagsberlingeren længere.
    Måske man skulle tage nogle chancer. Digitalt papir er her allerede, og præsenterer – måske – en mulig forretningsmodel fremadrettet.
    Noget er jo allerede sket. Findes der efterhånden et dansk dagblad, der ikke er i tabloidformat?

    Et sidste pip: Brugerinddragelse. Ikke alle, men mange, kan godt lide at tage stilling til tingene. Desværre ender avisernes brugerinddragelse ofte i kedelige diskussioner, og såkaldte flame wars, om hvorvidt en overskrift eller en formulering burde have været anderledes. Der findes desværre mange kværulanter og fluekneppere på nettet.

    Jeg skal ikke sidde her, og fortælle jer hvordan I skal køre jeres forretning, men jeg vil da opfordre til at tage nogle chancer, og kigge på nye forretningmodeller.
    I modsætning til det, der synes at være holdningen, behøver det ikke medføre tab af journalistisk integritet. Måske bare nye måder at arbejde på.

  • Jonas Juhler Hansen

    Et eksempel på gamle medier, som ikke tager de nye seriøst, kan være, at de fleste online medier klipper deres RSS-feeds op, så ikke hele historien kan læses i feedet.

    De gør det formentligt for at få læseren til at klikke sig ind på deres site for at læse resten af artiklen – og dermed få vist nogle annoncer.

    Men så forsvinder pointen lidt ved et RSS-feed – nemlig at trække indhold ind i sin læser i stedet for at skulle besøge 120+ forskellige websites, som man abonnerer på.

    Såvidt vides er The Guardian det eneste større online medie, som ikke klipper sine historier op i feedet!? Og man kan altså godt placere annoncer i et feed, hvis man er så desperat 🙂

    Helt katastrofalt står det til med Euroman / Egmont – som både har en glimrende nyhedssektion _og_ det hersens blog-halløjs, men stadig ikke et RSS-feed trods gentagne opfordringer (de ignorerer mine mails – flot brugerinddragelse i øvrigt).

  • Pernille Tranberg

    Hov – ser først nu at man kan få en mail ved opfølgende kommentarer. GODT.
    Prøv at se noget af det vi (Berlingske Media) gør med f.eks. dinby.dk (endelig launch 10.8) hvor vi har bygget et lokalt netværk op, hvor brugerne selv kan feede nyheder, læse alle vores lokalavisers nyheder, lave grupper i lokalområdet etc. Hvis vi kan få nok brugere ind der, bliver det spændende. En lokal Facebook koblet med lokale professionelle nyheder og brugernyheder
    Vi bruger også Facebook meget i vores journalistik – f.eks. afslørende journalistik omkring lægevagten (Berlingske Tidende). Og vi er også meget i gang med Twitter. Både personlige twitterfeeds fra ansatte i koncernen (Kammerherren f.eks.) og meget snart nogle helt håndhåldte feeds (hold f.eks. øje med BerlingskeBuddy).
    Ja, vi står overfor store forandringer, når vi taler journalistik, og vi gør vores bedste. Men nogle gange er det nemmere at starte noget nyt og hurtigt op end at vende noget stort og gammelt, så vi er meget modtagelige for konstruktive input.
    Mvh http://www.twitter.com/PernilleT

Comments are closed.