Nike vil lave selvsnørerende sko


Slut med snørebånd og triste velcrolukninger – fremtidens sko snører sig selv
At den amerikanske patentlovgivning er mildest talt defekt, behøver næppe nærmere introduktion. Men netop det faktum, at man kan tage patent på stort det alt, gør også det amerikanske patentkontor til en guldgrube for folk, der vil se hvad udviklingsafdelingerne rundt i verden, har i støbeskeen. Som eksempelvis sportsgiganten Nike.

Som vi nærmer os 2015, målet for Marty McFly og Doc Browns legendariske tidsrejse i Tilbage til Fremtiden II, bliver grundlaget for sammenligner mellem filmens teknologi og virkeligheden mere spændende. Det næste skridt på evolutionsstien er tilsyneladende Marty McFlys selvsnørende sneakers.

Nike har indleveret en patentansøgning, der beskriver et koncept, der minder utroligt meget om skoene fra Tilbage til Fremtiden II. Skoene, der på tegningerne ligner Air Mag modellen, er udstyret med et batteri, der desværre ikke lades af brugerens bevægelser. I stedet skal man sætte skoene på en ladeplatform. Et tryk på en knap får snørerne til at stramme op, og man er klar til at “do it”.

Hvorvidt skoene rent faktisk bliver lavet, er mildest talt usikkert. Men når Nikes topdesigner Tinker Hatfield og hans lystige svende i firmaets Innovation Kitchen, har ulejliget sig med at søge patentet, så kan man jo have lov at håbe. For hvem ville ikke gerne, i en rus af teknologifashionisme og nostalgi, træde i navnkundigne Marty McFlys fodspor? Altså sådan helt bogstaveligt talt…

World Intellectual Property Organization via Dime

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=28Wa5L-fkkM[/youtube]

¨

Kan du li hvad du læser?