Nye bomberobotter rykker ud på slagmarken


Nye bomberobotter er mindre, og langt mere fleksible, end Rullemarie


Når bomberydderne rykker ud til alarmer på banegårde og gågader, sker det oftest med hjælp fra Rullemarie. I Irak og Afghanistan bruger de fleste styrker også bomberobotter, men de er langt fra så effektive (og dyre) som Rullemarie, og hendes artsfæller. En ny generation af bomberobotter er mindre, billigere og lettere at styre.

For et par år siden blev en dansk Rullemarie skudt og dræbt af en sindsforvirret mand. Det medførte en del kritik af både forsvarets bomberyddere og politiet. En robot af denne kaliber koster nemlig tæt på to millioner kroner. Med antallet af bomber, og ueksploderet ammunition, der findes i verdens krigszoner, er det en ret dyr pris for en ødelagt robot.

Den amerikanske flåde har derfor gjort op med et mindre arsenal af robotter. I stedet for flere forskellige typer, har man investeret i en løsning man kalder Advanced EOD Robot System, eller AEODRS. Ideen bag systemet er, at et system skal bruges til at sammen sammensætte forskellige robotter, alt efter hvilken opgave de skal varetage.

Eksempelvis kan en sensor bruges på alle modeller, i modsætning til tidligere, hvor sensoren kun kunne bruges med en specifik model. Det sparer på udgifterne. Ikke blot til indkøb, men i særdeleshed også til vedligeholdelse. Man kan også nøjes med at sætte det mest nødvendige udstyr på robotten, så de materielle og økonomiske tab ved en eksplosion bliver reducerede.

Danske styrker har ikke bomberobotter med til Afghanistan, men det rigtige – billige – system kunne måske ændre denne praksis. Ellers har vi en Pleo i vores demolab, de gerne må låne til test.

Se flere billeder efter klippet

Wired

Kan du li hvad du læser?