Undertøjet der moniterer din krop


Sundhed i hjemmet handler om andet end elektronik
Lugtfrie underbukser findes, som de fleste måske i forvejen ved, allerede. Men lugt er langt fra det eneste, der kan håndteres i fremtidens underbeklædning. Mange er nok bekendt med, at kroppen udskiller forskellige sekreter hele døgnet igennem. En del af disse kommer ud i det område, hvor underbukserne sidder. Det er der naturligvis intet odiøst i. Man tror måske, at disse kropsvæsker udelukkende tjente det formål, at gøre bunken af vasketøj større, hurtigere, men sådan er det ikke udelukkende.

Kroppens udskilning af affaldsstoffer giver værdifuld viden om kroppens sundhedstilstand. Eksempelvis om mængden af forskellige mineraler og kemiske sammensætninger. Den slags oplysninger kan bruges til, at give både almindelige mennesker, såvel som sundhedspersonale, et hurtigt overblik. Et samarbejde mellem universiteter fra henholdsvis USA og Taiwan, har udmøntet sig i en underbukseprototype, der kan analysere affaldsstofferne.

Ved hjælp af kulstofelektroder trækker man forskellige kemiske sammensætninger ud, og isolerer dem. Således kan man eksempelvis måle mængden af brintoverilte i kroppen. Potentielt sammen med mange andre ting.

Udviklerne fra UC San Diego og Chun Yuan Christian University i Taiwan, printede kulstofsensoren på et par underbuksers elastik. Det viste sig, at de kunne holde til både stræk og vrid, samt en tur i vaskemaskinen, hvilket må siges, at være minimumskrav for undertøj.

Den nærmere anvendelse af undertøjet er ikke beskrevet endnu, men man kunne forestille sig, at det især kunne anvendes i forbindelse med indlæggelser. Man ville således kunne få et hurtigt øjebliksbillede over kroppens indhold af forskellige kemiske sammensætninger, og mineraler. Eller måske en gasmåling…

RSC via MedGadget

Kan du li hvad du læser?