Derfor bliver dit produkt aldrig en killer 1


I den ny verden skal produkter være i stand til at dræbe


Prøv at tælle sammen. Hvor mange gange har du hørt om en iPod-dræber? Eller en dræber af alle mulige andre former for gadgets/forbrugerelektronik? Hvem finder på det? Hvem giver begrebet liv? Og hvorfor er der nogen produkter, der er nødt til at dø for at andre kan leve? LabConfidential har gravet lidt i iPod’ens historie, og kastet et blik på sagen.

Det var vel den lille hvide vidundermaskine fra Apple, der for alvor satte gang i hysteriet. Det er nemlig sjældent at et enkelt produkt sætter sig så hårdt på et marked, som det var tilfældet med iPod. Fra den ene dag til den anden blev det tidligere så eksotiske begreb ‘mp3-afspiller’ til hvermandseje, og lige så hurtigt forsvandt det. I stedet hed det nu en iPod, hvilket de fleste medarbejdere i landets elektronikbutikker nok kan nikke genkendende til.

Men den slags berømmelse går ikke ubemærket hen. Andre måtte nødvendigvis have en bid af kagen. Derfor linede store spillere, som Samsung og Sony, op til kampen. Og kampen, den raser stadig. iPod er stadig konge i landet af bærbare musikafspillere, og alle andre spillere er reduceret til tilskuere, mens Apple scorer kassen. Både på salg af hardware, og i deres egen musikbutik.

Situationen ændrer sig først den dag, Apples konkurrenter tør tænke ud af boksen. Chancen for at det sker hos de to førnævnte asiatiske giganter, er mildest talt temmelig lille.

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at Walkman’ens moderselskab, Sony, i den grad lader sig køre bagud? Sony sad gennem firserne og halvfemserne solidt på markedet for transportable musikafspillere. Deres satsning på MiniDisc viste sig dog at ende som en mindre fodnote i historien, sammen med Discman’en.

Pludselig blev man overhalet af en teknologi, som man slet ikke turde forestille sig, havde det potentiale. Og så betød det nok også en del, at Sony Music er et af verdens største pladeselskaber. Mp3-afspillernes medfølgende komplikationer vedrørende piratkopiering har nok givet anledning til sved på panden på direktionsgangen. Dermed tog Sony første spadestik på deres egen grav.

På samme måde, som det er en stor fed løgn at ‘video killed the radiostar’, er det noget af et postulat, at give en mere eller mindre tilfældig medieafspiller prædikatet iPod-dræber. Siden har det dog ikke skortet på killer-gadgets. Sony er ved at rejse sig fra graven, især på baggrund af SonyEricssons Walkman telefoner, og Samsung har leveret flere glimrende bud på bærbare medieafspillere. Men det gør stadig ingen morder.

Så hvor i alverden kommer det fra? Killer-begrebets oprindelse fortaber sig lidt i tågerne. Men al sandsynlighed taler for, at det var en lidt for smart nordamerikansk udgave af John fra marketing, der i sin tid talte over sig. Siden er det blevet overtaget at tech-journalister og bloggere verden over. Der går efterhånden ikke en dag uden en ny whatever-killer.

I denne uge lancerede Barnes & Noble eksempelvis en konkurrent til Amazons e-bogslæser Kindle. Den blev straks udråbt som Kindle-killer. Endda af de samme medier, der, for blot en måned siden, udpegede Sony’ nye e-bogslæser til at slå Kindle ihjel.

Sådan fungerer det ikke! Den forvirring, der har hersket siden den første såkaldte iPod-dræber, hersker tilsyneladende stadig. Man slår ikke en teknologi eller en hardwareplatform ihjel. Man kan overhale den, og være smart i sin markedsføring for at vinde markedsandele, og måske endda åbne helt nye markeder. Men for at slå iPod eller Kindle ihjel, kræver det, at brugerne dropper deres apparater. At de i stedet for deres yndlingsgadget pludselig køber konkurrentens. Hvis man tænker bort fra det åbenlyse, hvor man skodder VHS til fordel for dvd… Hvor ofte har vi så set det ske?

Kan du li hvad du læser?

One thought on “Derfor bliver dit produkt aldrig en killer

Comments are closed.