Fremtidens bærbare ligner amputeret edderkop 1


Mød den personlige computer uden skærm og tastatur

Nogle gange kan der være langt mellem snapsene, når det kommer til reel nytænkning indenfor, noget så traditionelt som, bærbare computere. Siden de første slæbbare dukkede op for snart en menneskealder siden (i hvert fald hvis man er relativt ung), er der ikke ændret meget på formfaktoren. Det ændrer sig nu.

En skærm i låget, tastatur i bunden, og så på farten, med hele arbejdskapaciteten i bagagen. En gennemtestet, og nærmest skudsikker, formel for det rejsende kontor. Men hvad nu hvis man fjerne skærm og tastatur? Svenske Ericsson leger med tanken, og det har resulteret i Edderkoppecomputeren

Selvom den ikke har noget som helst med edderkopper at gøre (og nej, tre ben tæller ikke), er det tale om et brud med konventionerne. I stedet for skærm og traditionelt tastatur, har man udstyret prototypen med en picoprojektor, og et lasertastatur. Begge dele kan købes separat allerede i dag, men det er yderst sjældent man har set dem anvendt i en praktisk kontekst. Til udvidelse af hukommelsen er der, naturligvis, en hukommelseskortlæser.

Lige nu er problemet (hvis man ser bort fra, at der skal sluttes en ekstern computer til, før den fungerer) at batterikapaciteten mildest talt stinker. Det virker dog ikke til, at Ericsson anser det som et problem. Man regner nemlig ikke med, at denne type computere bliver klar til masseproduktion før 2020. Der er således masser af tid til at afvente både bedre hardware og batteriteknologi.

Ericssons vision passer meget godt overens med tidens tendens til mindre, og mindre kraftfulde, computere, som eksempelvis netbooks. Med konceptet bryder man den traditionelle tilgang til en personlig computer Samtidig cementerer man en holdning til, at computeren fortsat vil være personlig. Især det sidste kan vise sig, at være en anelse optimistisk.

Se flere billeder af konceptet efter klippet

Ericsson via Pocket-Lint

Og sådan ser prototypen ud (billede: Pocket-Lint)

Kan du li hvad du læser?

One thought on “Fremtidens bærbare ligner amputeret edderkop

Comments are closed.