Fremtidens højttaler er usynlig


Nu får huset indretningsbeslutningstager endelig sin vilje


Der bliver kæmpet mange kampe i de danske hjem. Når en dreng og en pige mødes, forelsker sig, og i sidste ende flytter ind sammen, er der nemlig et afgørende slag, der skal slås. Der er ikke tale om, hvem der tager opvasken eller vasker vinduerne. Det er et spørgsmål om urmandens helt basale behov: Kæmpe store højttalere!

Tilsyneladende anser mange kvinder ikke store højttalere for, at være kunstværker på linje med Picasso eller Van Gogh. Mange mænd derimod, synes ikke bare at deres gulvhøjttalere lyder fantastisk, men anser dem også for at være fine skulpturer. Denne grundlæggende forskel på mænd og kvinder har medført mange, mere eller mindre elegante, løsninger fra producenter verden over. Amerikanske Emo Labs har en radikal løsning, som nok primært vil glæde kvinderne.

Emo Labs’ højttalere er nemlig ikke bare tynde. De er usynlige. Eller. I hvert fald helt gennemsigtige. Derfor kan de indlejres i eksempelvis tv- eller computerskærme. Ved at sætte et lag af gennemsigtigt materiale ovenpå skærmen, og påvirke dette med mange små aktuatorer, kan man få lyden direkte ud af billedet.

Lyden er god, men ikke prangende, og der mangler bas. Her kommer problemet i de små hjem. Højttalerne kan ikke afløse fars tårne. Til gengæld kan de give væsentlig bedre lyd til bærbare computere, fladskærmsfjernsyn og lignende. Da teknologien samtidig er relativt billig, og meget pladsbesparende, er det ikke svært at forestille sig, at det kan blive et hit.

Se en video af teknikken efter klippet

Emo Labs via Ubergizmo

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=_mVRKvU9Pf0[/youtube]

Kan du li hvad du læser?