Nyt lysapparat lammer orme


Phaseren fra Star Trek på vej til realisering?

Enhver sci-fi interesseret, trekkie eller ej, kender phaseren. Stjerneflåden foretrukne våben, der kan lamme fjenden. Jagten på ikke-dødelige våben er intensiveret de seneste år, efter det er gået op for verdens krigsførende nationer, at tilfældige civile dødsfald er mildest talt upopulære. Inden for medicinalindustrien er evnen til at lamme effektivt, og uden bivirkninger, efterspurgt i forbindelse med operationer. Nu er en virkelig udgave af phaserenpå vej. Næsten.

Canadiske forskere fra Simon Fraser universitetet i British Columbia, har haft helt til effektivt at lamme mikroskopiske orme ved hjælp af lys. Først injicerede man et lysfølsomt kemikalie, dithienylethen, i nematoderne, som ormene kaldes. Derpå eksponerede man ormene for ultraviolet lys, hvilket paralyserede dem. Først da ormene blev udsat for synligt lys, kunne de bevæge sig igen.

Ved UV-eksponeringen bliver kemikaliet blåt, hvilket viser sig ganske godt gennem de gennemsigtige orme. Aktiveringen af kemikaliet lukker helt ned for ormenes stofskifte, og lammer derigennem.

Det er første gang man har haft succes med, at anvende lys til både at aktivere og deaktivere et stof i en levende organisme. Men der stopper succeshistorierne også. Jagten på et stof uden bivirkninger er nemlig stadig i gang. Kemikaliet slog nemlig i sidste ende ormene ihjel. Man skal derfor ikke forvente at blive behandlet efter Star Trek metoden lige foreløbig.

På universitetet mener man dog, at opdagelsen har perspektiv. Håbet er at man kan anvende teknikken til behandlinger, der kun må udføres i korte perioder ad gangen. Fremtiden er så at sige lys…

Billede af ormen efter klippet

Simon Fraser University via National Geographic

Kan du li hvad du læser?