Topliste: Fremtidens ure på show 10


Dit næste ur har været en tur i Schweiz
Urindustriens årlige svar på Biler i Bella, Basel Watch Fair, kan vel bedst beskrives som en skueplads for giganternes kreativitet, eller mangel på samme. I et verdensmarked hvor luksustilbehør i stigende grad handles brugt, må der tænkes originalt hvis man skal sælge nyt. Urdesignernes verdenskongres burde derfor være et studie i utraditionel formgivning, men noget kunne tyde på, at recessionen har ramt de fleste på kreativiteten.

  1. Rolex skuffer fælt…

    … eller måske ikke. Rolex er kendt som et af de mest konservative brands på markedet. Derfor overrasker det næppe, at de med deres seneste udgave af den klassiske Submariner har valgt at udgive et ur, der lige så godt kunne have været lavet for ti, tyve eller tredive år siden. Det er i hvert fald ikke produktudvikling dine 50.000+ kroner går til, når du køber Rolex.
  2. Tudor går retro…
    tudor
    … på den billige måde. Rolex’ billigere lillebror Tudor kom også temmelig nemt om ved produktudviklingen dette år. Faktisk så nemt, at Tudor ganske enkelt ‘nøjedes’ med at genudgive et ur fra 1970’erne, kendt som Tudor Monte Carlo. Til omkring 2.800 euro er det ikke ligefrem billigt, men det har klasse og frisk racerfrækhed. Man kunne nemt se en ung Jackie Stewart eller Sterling Moss fræse rundt på Silverstone med et Monte Carlo på armen.
  3. Bell & Ross bruger parabolen…

    … og lancerer radaruret. Et af de mest specielle designs på urmessen er helt klart Bell & Ross Radar. Et ur, der består af tre urskiver, der giver mindelser om kommandobroen på Røde Oktober. Et luksusur, der kræver lidt af personen, der bærer det, men som altid vil skabe opmærksomhed om sig selv.
  4. Steampunk by Chanel

    Modehuset Chanel er kendt for enkle linier, og meget lidt hanky panky. Det kan dog ikke ligefrem siges om J12 Retrograde Mysterieuse, der mest giver mindelser om 1890’ernes science fiction. Det meste af urets indre er blotlagt, så man kan følge med i hvordan tiden går.
  5. Tidspuslespillet fra Hamilton

    Time Player. Et ur til folk, der har svært ved at holde fingrene i ro. Uret viser fire forskellige tidszoner. Det er naturligvis koblet op på radioure fra de forskellige kontinenter, så man aldrig selv skal stille det. Nå ja, og så kan man selv bestemme layoutet, som i de klassiske puslespil.

Wired og The Prodigal Guide

Kan du li hvad du læser?

10 thoughts on “Topliste: Fremtidens ure på show

  • Thomas Wittenburg

    Pointen var egentlig mest, at der ikke er meget nyt i det ‘nye’ Submariner, men du har selvfølgelig ret. Der skal være plads til såkaldt klassisk elegance ;o)
    Mht. til prisen har jeg ikke selv købt Rolex for nylig, så det var (vild-)skud 😀

    //Thomas

  • Thomas Wittenburg

    Rolex og Tudor billederne er pressebilleder fra producenten, så dem må du vist gerne bruge. De andre er nok mere tvivlsomme, men jeg skal nok give lyd, hvis jeg finder pressefotos, eller nogen under cc-licens i løbet af dagen.

    Jeg er i øvrigt selv mest til Monte Carlo’en – kan godt lide at der er lidt spræl, uden at det bliver lige så vanvittigt som eksempelvis Time Player 🙂

  • Joackim Penti

    Jo mere tech jeg omgiver mig med, jo mere trækker alt det analoge udstyr. Ganske interessant egentlig.

    Savner nu blot en Twitter-klient i træ 🙂

    Hr. Bergholt, vi bør starte Analogbevægelsen. Årlige møder afholdes naturligvis på Falsled

  • Thomas Wittenburg

    Jeg har stadig ikke fundet noget mere analogt end en sovepose og et par vandrestøvler fire dage i de svenske skove…

  • Kasper bergholt

    @Analogbevægelsen — Herr Penti — jeg ved lige præcis, hvem der skal være ambassadør. En mand med alt i gammelt analogt musikudstyr. Inkl. min gamle delay fra Lexicon, jeg købte brugt hos én der havde købt den brugt fra DR. Klassemaskine. Vi brændte den desværre af i en brandert.

    God pointe med lysten til knapper og direkte styring. Har det også lidt sådan med biler med servo vs. uden.

    Nu skal jeg stoppe, inden der går James Joyce i den…

    Men:

    Falsled lyder som et godt bud på mødested, hvis helikopterpladsen nedlægges.

    @Wittenburg — hvis det skal være Monaco, så er jeg vist mere til Tag Heuers af samme navn.

    Alt godt!

    Kasper

  • Thomas Wittenburg

    Ja, der er jeg så ikke så meget til de helt firkantede…

    Fedt der er startet en analogbevægelse! Håber det bliver stort 😀

    //Thomas

  • Thomas Wittenburg

    Det er også helt perfekt at komme helt derud, hvor man ikke kan tjekke sin mail.
    Kvalitetstid i fjeldet og analog FTW 😀

Comments are closed.