Topliste: Vildmarksgadgets


LabConfidential guider dig fra skrivebordet ud i naturen
Det behøver ikke være high tech for at have ægte gadgetværdi. Det er dagens lektie. Ovenpå en uge, hvor naturen har budt på rendyrkede sommersmagsprøver, har redaktionen været en tur i fjeldet for at klæde dig på til forårets, sommerens og efteråret store naturoplevelser.

  1. Suntoo x10

    Intet kan gøre det ud for et godt gammeldags kort, når man skal finde rundt i vildmarken. Det kan dog ofte være rart, at kende sin præcise placering i form af et godt sæt koordinater. Suunto X10 er uret, der kan give dig netop det. Derudover logger det dine bevægelser, så du efter turen kan vise strabadserne frem på Google Earth. Skulle du vælge at lade kortet blive hjemme, kan X10’eren guide dig ved hjælp af op til 500 punkter, som du selv kan definere. Uret kommer i øvrigt med indbygget kompas, barometer og højdemåler.
  2. Pentax Optio W90

    Som rigtig eventyrer er man nødt til at hjembringe trofæer. For få generationer siden var det normalt, at tage dyr man havde skudt med hjem. I dag er den slags ikke lige velset alle steder. Til gengæld er fotodokumentering i den grad påkrævet. Desværre kommer man ikke altid langt med et almindeligt kamera, når man er på farten. Pentax Optio W90 er state of the art indenfor hårdføre kompakte kameraer. Vandtæt, stødsikkert, støvtæt og kuldebestadigt. Så er der ingen undskyldning for ikke at knipse løs på fjeldet.
  3. PowerFilm F15

    High tech gadgets, som kameraer og GPS-ure er fede at have med når man skal færdes i fjeldet i fjorten dage. Desværre kan de færreste gadgets holde på strømmen over en så lang periode. En solcellelader er derfor uundværlig. Flexible Solar Cells’ PowerFilm F15 serie er et rigtig godt bud. Høj ydeevne, og tilslutning for cigarstiksladere giver mulighed for at oplade alle dine gadgets på farten.
  4. Yeti Passion One

    To uger i fjeldet er lang tid. Når pakkelisten består af både gadgets og mad, er det vigtigt at andre fornødenheder fylder – og vejer – så lidt som overhovedet muligt. Yeti Passion soveposen opfylder lige netop disse krav. Den vejer kun 265 gram og fylder det samme som en grapefrugt, men er samtidig varm og komfortabel. Gåsedunssoveposen er fremstillet i Tyskland, og modtog sidste år den prestigefyldte Red Dot Design Award for funktionelt outdoor design. Passion-modellen findes i øvrigt i tre udgaver, og går ned til temperaturer på -25 grader i modellen Passion Five, der i øvrigt har vundet prisen for Outdoor Gear of the Year i Tyskland 2009.
  5. AdvancedFrame Expedition

    Der er fedt i fjeldet, men der er altså også fedt i vandet. Advanced Elements har specialiseret sig i at lave oppustelige, og sammenklappelige kajakker. AdvancedFrame Expedition modellen er lidt af begge verdener. Kajakken er fire meter lang, 82 cm bred, og vejer 19 kg, Den kommer i en praktisk taske, og kan tages med i bus, fly, på cykel over hele verden. Man er altså ikke begrænset til fast grund under fødderne.

Det behøver ikke være high tech for at være fedt – men det må gerne være smart!

Kan du li hvad du læser?