Det skal siges med det samme: Jeg er ikke noget ledelsesorakel. Hverken selvudråbt eller af uddannelse. Jeg driver en lille enkeltmandsvirksomhed, er befalingsmand af reserven i Forsvaret, og har både været mellemleder og helt nede på gulvet i en del virksomheder.
I går læste jeg Johnny Rysers blog om at en leder bør bruge 80 procent af sin tid på projekter. Ellers leder og lever hun/han i fortiden. Ræsonnementet er, at virksomheder i dag er så projektbårne, at lederen bedst bruger sin tid på projekterne fremfor på at lede og udvikle medarbejderne. En tanke som jeg godt kan følge et stykke af vejen. Men også kun et stykke. For hvor mange af vores virksomheder, og dermed ledere og medarbejdere, er i virkeligheden så bundet op på projekter og kreativ udvikling?
Hvis vi kigger på store danske virksomheder, som Carlsberg, Novo, Mærsk, Grundfos, og de seneste dages meget omtalte Haldor Topsøe så har de alle nogle ting til fælles. Først og fremmest er det nogle af nationens største arbejdspladser. Virksomheder, der i høj grad bidrager til samfundet med både skatter, sponsorater og vigtigst af alt; arbejde til overordentligt mange mennesker.
Dernæst er der tale om virksomheder, der tjener deres penge ved at få ting til at ske. Om det er at gøre vandværker i stand til at pumpe vand ud til et bryggeri, der laver vandet til øl, eller om det er at fragte øllet område den anden side af jorden er underordnet. Det vigtige er, at disse virksomheder har helt klare produkter at sælge, og det er produktionen af disse der er kerneopgaverne. Projektarbejde findes ikke indenfor kerneområderne. I produktionsøjemed er der lykkeligvis fokus på at udrette. At udvikle og “innovere” er forbeholdt relativt små afdelinger i virksomhederne. Her findes projekterne, der skal ledes og udføres af både projektteam og -leder. Det er arbejdspladser og opgaver, der på fornemmeste vis kombinerer kreativitet og håndgribelige resultater. I øvrigt meget sammenligneligt med den måde de fleste softwarefirmaer fungerer. Eller de kreative brancher over en kam for den sags skyld.
Problemet, når man taler ledelse, udvikling og innovation, er at man ofte glemmer, at store virksomheder som Vestas Lego og Venus, på trods af deres store udviklingsafdelinger, også har en produktion – en kerneforretning – at varetage. Så når innovationsbranchen, undertegnede inkluderet, buldrer løs med hele Bullshit Bingo-pladen i form af newspeak som Unboss, Empowerment, Knowledge transfer – bare for at nævne nogle få – hører det ikke nødvendigvis hjemme andre steder end i få specifikke dele af virksomheden.
Den moderne organisationsstruktur, som Johnny beskriver på sin blog findes. Men den findes primært i afgrænsede afdelinger i større virksomheder, og i moderne virksomheder, der arbejder med kreativitet og udvikling som primære kompetencer. Men hvem laver 80 procent af det, der bliver udviklet? Hvem får tingene til at ske? Om hvem leder og fordeler arbejdet? Hvorfor glemmer vi altid, når vi taler om ledelse og moderne organisationer, at Danmark også er et industriland, hvor vi lever af, at producere og sælge varer til hele verden?
Hvis en produktionschef bruger 80 procent af sin tid på at folde papkasser og skylle tankanlæg, så tør jeg godt love, at produktivitet og koordinering kommer til at halte.
Selvledelse og større projektinvolvering fra lederens side kan fungere fortrinligt i de fleste projektbaserede organisationer, men i virksomheder der lever at fremstille eller levere konkrete produkter og ydelser fungerer det kun i et begrænset omfang. Hvis vi snakker projektledelse, så lad os kalde det projektledelse. Ellers bliver begrebet ledelse mere vattet og udvandet end det allerede er. Og ledelse _er_ vigtigt for enhver virksomhed, der har lyst til at vokse og blive bedre til det de gør.
Jeg er ikke uenig med Johnny Ryser, tværtimod. Når det kommer til projektorganisationer, så har han fat i den lange ende. Især med pointen om, at mange projektledere er for lidt projekt, og for meget leder. Men jeg mangler – helt generelt – at debatten om ledelse og projektorganisationer bliver mere nuanceret, så det flertal af danskerne, der ikke arbejder i projektgrupper til daglig også kan få noget ud af innovationssnakken.
Hej – en spændende artikel – der er dog nogle steder jeg er lidt uenig, og det er i antagelsen om at projekter ikke rammer produktionen. Uanset om det er et udviklingsprojekt på et nyt produkt, om det er en ny leverandør man skal køre ind, om det er optimering af workflow, Six Sigma projekter hvor man minimerer variansen på produkterne, så er produktionen også involveret i projekter. Jeg tror ikke så meget på tanken om en fuldstændig strømlinet produktion hvor alle er beskæftiget af ensidigt gentaget arbejde. Jeg har selv en baggrund fra produktion – og de steder jeg har været involveret har der i hvert fald ikke været så meget strømlinet, selvom det var drømmen, i hvert fald ifølge vores store forbilleder Henry Ford, Frederic Taylor og Mayo.
Jeg er enig i, at projekter har indflydelse på produktionen. Men optimeringen eller indførelsen af et nyt workflow, en ny leverandør eller et nyt produkt er jo ikke en blivende tilstand for produktionen. Javist, når der skal indføres nye foretningsgange, så kræver det omstilling, og det hører bestemt under kategorien “projekt”. Det ændrer dog ikke på, at målet med produktionen er at producere, og over en årrække skulle langt det meste af både ledelse og medarbejderes tid gerne blive brugt på denne kerneydelse.
Mit ærinde i det her er ikke at nedvurdere projekters eller god og nærværende projektledelses værdi i organisationer. Det er ganske enkelt at sige, at ikke alle organisationer er så moderne, som du og jeg af og til gerne vil gøre dem. Så når du siger at 80 procent af en leders tid, skal gå med at involvere sig i projektet, så er jeg enig langt henad vejen. Jeg vil blot pointere, at det sjældent er 80 procent af lederens samlede tid, der går til projekter. Og i de tilfælde det sker, er det ikke altid gavnligt for forretning og medarbejdere.